De aktive fangrupper, Brøndby Support og Brøndby IF appellerer til Brøndbyfans, der skal i Parken, om at møde op i gult til søndagens Derby.
Til nedrykningsdramaet i Horsens sidste år var Brøndbys fans også iklædt ensfarvede trøjer – dengang var det blå – og det var et syn, der gav kuldegysninger, og som utvivlsomt var medvirkende til, at Brøndby IF forblev i Superligaen.
Der skal således lyde en stor opfordring til, at man som Brøndbyfan på søndagens udebaneafsnit iklæder sig en gul t-shirt eller trøje, så ingen er i tvivl om, hvem der er på besøg i Parken.
På søndag skal vi vise, at Vestegnen altid er på hjemmebane, og i bestræbelserne på dét er et ens visuelt udtryk og en høj vokal vigtigt.
Vi opfordrer derfor til, at man i solidaritet med sine medfans finder en gul t-shirt eller trøje frem, og hvis man ikke har en sådan én, køber én inden derbyet – eksempelvis på brondbyshoppen.dk.
Lad os sammen få en sejr både på banen og på tribunerne. Brøndby IF er GUL!
/Brøndby IF, Alpha, de øvrige aktive fangrupper og Brøndby Support.