Vi står i en brydningstid i fodbolden. En ny trend skubber sig i europæisk fodbold; flerklubsejere.

Et begreb du snart vil skulle tage stilling til med dine venner, når du skal til at diskutere fodbold i europæisk fodbold de næste mange år – hvis du ikke allerede nu har gjort dig tanker omkring det.

Konsortier med millioner og atter millioner i porteføljen er begyndt at opkøbe flere klubber rundt omkring i Europa. Tiden med kun at satse på én klub for en klubejer er fortid, og vi vil gerne sammen med dig prøve at udvikle en forståelse for de dynamikker, der er på spil med denne ændring af ejerstrukturerne i fodbold.

Ikke én dag for sent har Divisionsforeningen været ude med nye ejerregler i dansk fodbold, der betyder, at man nu ikke må eje mere end 10 % af en anden dansk klub, hvis de spiller i samme række. Det lyder da helt utænkelig, at nogle ejere både skulle eje Lyngby BK og AC Horsens – hvorfor har vi skulle indføre regler om det? Et kig ud i fodbold-Europa giver svaret.

Det sidste årti er økonomien i fodbold blevet pustet gevaldigt op. Den har så at sige været accelererende i mange år. I 2019 blev der brugt over 50 milliarder kroner i transfersummer i europæisk fodbold. Et gigantisk beløb der beretter om, at der er mange penge at hente i fodbold, hvis man kan effektivisere sin måde at drive fodbold på.

Så hvilke fordele har det at være flerklubsejer? Forestil dig, at Brøndby IF bliver overtaget af et amerikansk konsortium. De har dog allerede ejerskab over en række klubber. Lad os sige de har en amerikansk, belgisk, hollandsk, italiensk og engelsk klub. De har – ligesom red bull har haft ”succes” med i Leipzig og Salzburg – en indarbejdet strategi for, hvordan en klub skal drives, og hvordan fodbolden skal spilles – der har de faktisk en masse statistik, der bakker dem op om – måske kan vi kalde det en vindende algoritme.

Med ejerskabet i Brøndby kan de først og fremmest rykke spillere fra deres forskellige klubber rundt. Muligvis kan der være et hierarki i deres ejede klubber. Hvis en spiller præsterer godt i Brøndby IF, så er det naturligt spilleren vil rykke til den engelske klub, der har førsteprioritet hos ejerne. Det er her, de store penge er. Vi kommer altså ind i en kæde, hvor der så at sige er “nogle over klubben” – netop en anden klub der er vigtigere!

Og det kræver ikke meget hovedregning at konkludere, at Brøndby vil ende i den nederste del af fødekæden hos en ejer, som sidder på majoriteten hos fodboldklubber rundt om i verden. Herudover er det også en problemstilling, om Brøndby vil få den rette transfersum for en spiller, der skifter til porteføljeklubben frem for en anden klub. Hvis det for ejeren handler om at booste klubben øverst i hierarkiet, så kan man nem skære 10-15% af prisen uden de store problemer – og så bliver den lille i systemet igen udnyttet.

Med positionen nederst i fødekæden, så kan der også komme spillere den anden vej. Der er som sådan intet galt med at udleje spillere, det er ofte positivt i forhold til spilletid og udvikling og en god måde at løse kortsigtede udfordringer med eksempelvis skader. Men der er også set eksempler på deciderede lejestationer, hvor der kontinuerligt kommer lejespillere ind hver sæson. Chelsea har på cirka ti år send knap 30 lejespillere til Vitesse i Holland, der i 2013 havde seks Chelsea-spillere i truppen. Spillere som forsvinder igen og som alt andet lige må medvirke til at give svagere dynamik i omklædningsrummet, når de kan tage pladser fra holdets faste spillere. Med samme ejere, så vil ejerskabet i yderste konsekvens kunne tvinge spillere på holdet, selvom det ikke er det bedste for klubben. Hvis to spillere på samme position er lige gode, men den ene er lejet, så giver det mening at benytte den spiller, som man ejer selv. Det giver bedst langsigtet udbytte for klubben, men for det samlede konsortium kan det give bedste værdi at spille med den lejede spiller, som måske er yngre og på lang sigt kan udvikle sig – det for den mindre klub bare aldrig fortjenesten af.

Med ejerskabet i Brøndby IF kan man også indføre de samme måder at spille på. Ejerskabet ejer en gruppe overordnede trænere, der analyserer måden at spille på i deres klubber og sørger for, at den indsamlede data fra spillerne peger i den retning som ønsket. Selve spillefilosofien vil vi altså dele med de andre klubber og ikke være selvbestemmende over.

En fælles ejer vil også promovere andre produkter, som måske er i ejerens portefølje i forvejen, eller som konsortiet bare har et samarbejde med. Måske skal man – ligesom det er set med trøjesponsoren Puma – have ens spillertrøjer på i de forskellige klubber for at understøtte tanken om et fællesskab?

Det er måske bare et af de mange scenarier. Og hvad betyder det, at det bevæger sig i den retning? Det opsummeres meget godt i en artikel i Politiken: “Pengeinteresser ofte trumfer lokalmiljø og klubhistorie“.

Vi bevæger os simpelthen væk fra, at enkelte klub er det vigtige. At Brøndby IF’s historie, traditioner, værdier og legender er det, der løfter klubben. Hvis ikke de ansvarlige for fodbolden regulerer ejerstrukturerne i europæisk fodbold, så vil fremtiden være flerklubsejere. For der er store fordele i måden at drive flere klubber samtidig – for ejerne. Det vil dog have fatale konsekvenser for os, der elsker klubben pga. dens unikke værdier og historie, som vi har brugt hele vores liv på at tale op, for vi bliver ensrettet mod andre klubber i den her dynamik. Vi bliver en brik i en rig mands leg og jagt på penge, magt og indflydelse.

Så lad os sige nej til at blive ejet af en flerklubsejer. Lad os råbe de ansvarlige op om, at vi ønsker endnu mere regulering. Både af hvem der kan eje klubber, hvor mange klubber man kan eje og ikke mindst et fokus på at lave endnu flere finansielle regler, så vi om få år ikke når op på 100 milliarder kroner i transfersummer.

Det er ikke bæredygtigt, og det bibringer ikke etiske investorer. Det medfører kun mere spekulative investorer fra afkroge, vi ikke ønsker, og med baggrunde vi ikke kan identificere os med. Måske er det ikke så mærkeligt, at man ikke kan finde danske investorer i denne tid?

/Alpha Brøndby